Far på færde

Efter Alan Ayckbourns "Relatively Speaking!"

Hos sølvbrudeparret Inger og Jørgen er græsplænen nyklippet, bilen nypudset og servietterne nystrøgne, men ægteskabet er efterhånden blevet en ren rutine.

Livet går sin skæve gang, lige indtil parret får et noget uventet besøg af Jørgens unge elskerinde Hanne, som har besluttet sig for at gøre en ende på sin hemmelige affære med Jørgen. Imidlertid dukker Hannes forlovede Peter også op i den tro, at Jørgen er Hannes far.

Både Jørgen og Hanne tvinges nu til at spille med på komedien, og før de får set sig om, bliver Inger også involveret i affæren.

Hermed er der lagt op til et festfyrværkeri af forviklinger og intriger, hvor alle kæmper for at bevare deres sande identitet og undgå pinlige afsløringer.

Hvordan mon det hele ender?

En forestilling med garanti for at røre lattermusklerne og måske give ægteskabet et lille pift.

Produceret af comedieteatret. Instrueret af Anders Lundorph. Fremført af Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Christine Gaski og Carsten Svendsen. Oversat af Henrik Lykkegaard.

Pressen skrev:

En vidunderlig og meget morsom forestilling.

Læs mere på www.comedieteatret.dk

Information

Ordinære A- og B-billetter.
Afholdes i Det Musiske Hus.
Max. 349 billetter.

Spilletider

04/02
2017
19:30