Hej Lily

Et musikalsk portræt af Lily Broberg.

Med kabaretten "Hej Lily!", portrætteres revy primadonnaen, refræinsangerinden, koketten, humørbomben, karakterskuespillerinden og mennesket Lily Broberg.

Dette kærlige portræt er stadig på landevejene og byder på et genhør med bl.a. ”Græshoppen og valmuen”, ”Klokkeblomst og Bellis og Følfod”, ”Milord”, ”Lev som du er tosset til”, ”Flyv med ud i det himmelblå”, ”Noget farligt indeni” og selvfølgelig et af de populære syng-med-potpourrier. Det hele krydres med historier og anekdoter fra Lilys liv og lange karriere.

Det bliver en eftermiddag fyldt med glæde, sang og dejligt selskab samt forplejning til den store guldmedalje i anledning af Købstadsjubilæet, hvor disse forestillinger er Ingeborghus’ og Frederikshavn Teaterforenings bidrag til festlighederne. Samtidigt er det en mulighed for at bese de smukke, nye og nyindrettede lokaler på Ingeborgvej. På gensyn.

Fremføres af Liselotte Krogager med Ulf Starup på klaver.

Pressen skrev:

”… vi får et uhøjtideligt, rørende og smittende musikalsk genhør med Lily Brobergs brogede sangkatalog. Krogager imiterer ikke Broberg, men skaber sin egen figur. En pragtfuld blanding af fløjtetønde, havgasse, revymadamme og poesiens sarte blomst. Hun forstår at dosere samspillet med salen, så publikum nok synger med, men aldrig tager fokus fra tekster med seriøse budskaber… Stærkt sangforedrag” - Fyens Stiftstidende

I samarbejde med Ældreplejen i Frederikshavn Kommune i forbindelse med 200 års Købstadsjubilæum i Frederikshavn.

Læs mere på www.liselottekrogager.dk

Information

Enhedspris 75,-
Inkl. kaffe/te og en medalje.
Afholdes på Ingeborghus.

Spilletider

23/09
2018
13:00
23/09
2018
16:00