Livet - hvor svært ka' det være?

En komedie om livet, fortalt bagfra.

Livet - hvor svært ka‘ det være? er en poetisk og humoristisk fabuleren over livets forskellige stadier set gennem et livslangt venskab. Vi følger vennerne Tom og Alex fra de dør til deres allerførste møde i barndommen. For historien fortælles baglæns!

Vi begynder altså med døden – så er det triste ligesom overstået. Så følger en række genkendelige livskapitler: Fra senilitet med åbent tishul, over modenhed og ældregymnastik, midtvejskriser og absurde bodelinger. Vi fortsætter kronologisk baglæns med karriere, familie, den store kærlighed og livets tilfældigheder. Derefter de grænseløse ungdomsdrømme, den spirende seksualitet og løfterne om evigt troskab - sværget med blod! Og vi slutter selvfølgelig med begyndelsen. Et venskab, der begynder med slikposer, snotnæser og, nå ja, åbent tishul.

Produceret af Folketeatret. Tekster af Vase, Fuglsang, Lykkegaard og Ellegaard. Fremført af Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard.

Pressen skrev:

"Hverdagsmænd som Tom og Alex er en genre, som Lykkegaard og Ellegaard mestrer til fuldkommenhed. Deres gode forvandlingsfjæs rummer både jovialiteten, følsomheden og fjogetheden, og helt tæt på, som vi sidder, er deres afdæmpede spil en fornøjelse." - Jyllands Posten

Læs mere på www.folketeatret.dk

Information

Forhøjede A-billetter.
Max. 350 deltagere.
Afholdes i Det Musiske Hus.

Spilletider

08/03
2019
19:30