Mød mig på Cassiopeia

Kaj Normann Andersens skønne musik. Romantik, Komik og masser af evergreens.

I den kendte og elskede operette-komedie Mød mig på Cassiopeia vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv. På Alhambra Teatret har komponist Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Og med både teatrets direktør og sin ekskone - teatrets primadonna - på nakken, er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.

Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til Mød mig på Cassiopeia. Mange kan nynne med: når den enlige lille muse, har det sværer‘ end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem; og når hele byen sang, da Titina gik til bal. Mød mig på Cassiopeia klinger af sjæler efter sjæler, hit efter hit, som får eroterne til at flagre på scenen, og - hvem ved - måske også temperaturen til at stige og latteren til at gjalde i salen. Stjernerne funkler i mere end én forstand omkring Mød mig på Cassiopeia.

Produceret af Folketeatret. Tekst af Flemming Lynge og Børge Müller. Musik af Kai Normann Andersen. Instrueret af Kasper Wilton. Scenografi af Marie í Dali. Koreografi af Jeanette Binderup-Schultz. Kapelmester Jens Krøyer sidder på scenen. Fremført af Amalie Dollerup, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Rasmus Faartoft m.fl.

Læs mere på www.folketeatret.dk

Information

Forhøjede A-billetter.
Max. 350 deltagere.
Afholdes i Det Musiske Hus.

Spilletider

04/05
2019
19:30