Så længe mit hjerte slår

Storslået Giro 413 musical. Om knuste hjerter og brækkede ben af Heinrich Christensen.

Så længe mit hjerte slår er en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alene-mor og først kan flytte hjemmefra, da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove, indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Du får lov til at synge med, du bliver rørt og du vil nyde denne aften:

Rør ved mig, Rigtige venner, To lys på et bord, Glemmer du, Lille Sommerfugl, Skibet skal sejle i nat, Gem et lille smil til det bli´r gråvejr, Se Venedig og dø: Man behøver blot at synge de første ord, så lyder resten af teksten og melodien for éns indre øre.

Så længe mit hjerte slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Det er en musikalsk kærlighedserklæring til danskpoppens sange, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv, både når kærligheden var til stede og når, den var en uopnåelig længsel.

Produceret af Folketeatret. Fremført af Marie Mondrup, Tom Jensen, Søren Birch Plum, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Anne Sofie Wanstrup, Morten Christensen, Troels II Munk og Sonja Oppenhagen. Instruktion og dramaturgi af Heinrich Christensen. Scenografi af Helle Damgaard. Koreografi af Peter Friis. Adi Zukanovic er kapelmester.

Læs mere på www.folketeatret.dk

Information

Forhøjede A- og B-billetter.
Max. 350 deltagere.
Afholdes i Det Musiske Hus.

Spilletider

02/11
2019
19:30