Skatteøen

Af Sebastian. Alle tiders musical for hele familien med Szhirley. Fra 6 år.

Frederikshavn Teaterforening præsentere i samarbejde med Frederikshavn Havn og Nordjyske Bank:

Skatteøen er tilbage på Folketeatret! Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på det Caribiske Hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.

Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen "Admiral Benbow", som drives af Jims mor, Mrs. Hawkins.

Da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste, finder Jim et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Kaptajn Flints skat skal findes og sammen med doktor Livesay og godsejer Trelawney tager Jim af sted på det gode skib, Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse.

Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med sange - Som:  Sørøversangen, Hispaniola, Ostesangen, Admiral Benbow og ikke mindst Fuld af nattens stjerner, når Folketeatret tager jer med til Skatteøen.

Produceret af Folketeatret. Fremført af Kasper Leisner, Szhirley, Jacob Spang Olsen/Alfred Kann, Christian Mosbæk, Kristian Boland, Morten Lützhøft, Søren Bang Jensen, Ole Boisen, Martin Geertz, Mathias Sprogøe Fletting, Stanley Bakar, Simon Nøiers, Sara Gadborg, Rasmus Faartoft, Martin Gæbe samt en elev fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Musik og sangtekster af Sebastian. Instruktion af Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi af Terry Parsons. Jacob Lindbirk som kapelmester og arrangør. Stagefighting af David Owe.

Pressen skrev:

Storslået

Læs mere på www.folketeatret.dk

Information

Voksne 210,-. Børn 110,-.
Max. 350 deltagere.
Afholdes i Det Musiske Hus.

Spilletider

19/03
2020
18:00